Saunagus i Temple Sea Bath

Oplev en sanselig og stemningsfuld saunagus i Temple Sea Bath, det tidligere herreomklædningsbadehus på Bellevue Strand,
der nu er forvandlet til et moderne badehus med første parket til havet.

Saunagus er en berigende oplevelse, hvor damp og æteriske olier kombineres i saunaen for at skabe skøn atmosfære. Den kan være afslappende, udrensende, balancerende eller forfriskende - afhængig af hvilke æteriske olier vi bruger. Det er en skøn måde at stimulere sanserne og fremme velvære.

Vores erfarne Saunagusmestre blander æteriske olier med vand, hælder det på de varme sten, svinger de skønne æteriske olie partikler rundt i rummet og du kommer svævende hjem efter sådan en session. Lad varmen, dampen og de æteriske olier omslutte dig og bidrage til fornyet ro, balance og energi.
Overvejer du selv at blive Saunagusmester, så læs mere her.

Vores saunagus events på 90 min. kan bookes af alle - også for ikke medlemmer.

OBS!
Klippekort til vores saunagus på 15. min og 45 min. i Temple Sea Bath kan kun købes, hvis du har et Temple Sea Bath medlemsskab.
Hvis du ikke allerede er medlem, kan du blive medlem her.


Saunagus Event

Praktisk information

Varighed: Saunagus eventet varer total 90 min. inkl. ankomst, intro, af- og påklædning og afskylning under bruser eller i havet.
Eventet består af tre runder og inkl. havbad imellem gusene. I pauserne mellem gusene serveres der gingershot, frugt, nødder og urtete.

Pris:
Medlemmer: 125 kr. (rabatten fratrækkes automatisk når du køber)
Ikke-medlemmer: 500 kr. (Ønskes tilkøb af fri adgang til badehusets faciliteter før/ efter eventet er prisen 375 kr.)

Køb billet:
Billet for medlemmer: Køb og book via Temple Yoga & Sea Bath appen under skema.
Billet for ikke-medlemmer: Download Temple Yoga & Sea Bath appen i App Store, opret en profil, se skema og køb billet til saunagus event.

Saunagus event tider:
Torsdag: kl. 19:30-21:00 (gus starter kl. 19:30), så du skal være omklædt inden.
Søndag: kl. 14-15:30 (gus starter kl. 14:00), så du skal være omklædt inden.

Er du ny anbefaler vi, at du ankommer 15 min. før gus start til intro, omklædning og havbad inden gus.

Medbring:
To håndlæder - et til at sidde på og et til at tørre sig i
Drikkedunk
Badesko/ Klipklapper

Lokation og facilitetter:
Det foregår i Temple Sea Bath, i Arne Jacobsens tidligere herreomklædning på Bellevue Strand, Taarbæk Strandvej 14a, 2930 Klampenborg.

Faciliteter: toiletter, dame-og herreomklædning, udendørs brusere, fodbrusere, café, lounge, terrasse og ja vi har varme i huset;-)

Afbooking:
Husk at afbooke 3 timer inden, hvis du ikke kommer. Ellers mister du dit saunagus event klip.
Afbooker du senest 3 timer inden gus start får du returneret dit saunagus event klip, som du kan bruge til et andet saunagus event.


Privat Saunagus Event

Vil I samle venner, familie eller kollegaer til en særlig oplevelse? Hos Temple Sea Bath kan I booke et privat saunagus-event med havbad og tid til samvær i unikke omgivelser. En af vores erfarne saunagusmestre guider jer gennem en sanselig og veltilrettelagt oplevelse med varme, dufte og ro.

Hvad kan vi tilbyde?

Privat saunagus - en sanselig oplevelse med varme, damp og æteriske olier
Havbad
- oplev den forfriskende kombination af varme og kulde
Forplejning - vi serverer gingershots, frugt, nødder og urtete
Mulighed for tilkøb af infrarød sauna, ekstra tid i badehuset eller særlige ønsker til jeres event

Varighed & priser:
Saunagus 2 runder - 80 min
.: 4600 kr.
Inkl. ankomst, intro, af- og påklædning, afskylning under bruser eller i havet samt servering af gingershot, frugt, nødder og urtete i pauserne.
Pris er op til 15 personer og maks. booking op til 20 personer. Ekstra pristillæg per person er 200 kr.

Saunagus 3 runder - 110 min.: 5750 kr.
Inkl. ankomst, intro, af- og påklædning, afskylning under bruser eller i havet samt servering af gingershot, frugt, nødder og urtete i pauserne.
Pris er op til 15 personer og maks. booking op til 20 personer.

Ønsker du at høre mere om mulighederne for et privat saunagus event, kan du kontaktet os på info@templeyoga.dk


Klippekort Saunagus

Klippekort til vores saunagus på 15. min og 45 min. i Temple Sea Bath kan kun købes, hvis du har et Temple Sea Bath medlemsskab.
Hvis du ikke allerede er medlem, kan du blive medlem her.

1 KLIP Saunagus (15 min.)
37 kr.  gyldigt 1 måned
Køb her

5 KLIP Saunagus (15 min.)
155 kr. gyldigt 12 måneder
Køb her

10 KLIP Saunagus (15 min.)
250 kr. gyldigt 12 måneder
Køb her

1 KLIP Saunagus (45 min.)
75 kr. gyldigt 1 måned
Køb her

5 KLIP Saunagus (45 min.)
340 kr. gyldigt 12 måneder
Køb her

10 KLIP Saunagus (45 min.)
625 kr. gyldigt 12 måneder
Køb her


Saunagusmester-uddannelse hos Temple Sea Bath

Temple Sea Bath uddanner også saunagusmestre. Vores saunagusmester-kursus bygger på den klassiske gusmester-uddannelse og har samtidig et særligt fokus på æteriske olier og aromaterapi. Deltagerne opnår derfor en dybere forståelse for duftenes virkning, sammensætning og anvendelse i saunagus, så oplevelsen bliver både sanselig, sikker og professionel. Se kommende kursusdatoer og tilmelding i vores kalender.